På sporet af Gjerrild-banen
		Vi støder stadig på rester af den for længst nedlagte Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane. En del af cykel- og /gangstien mellem stranden og Gjerrild er anlagt i samme spor, som banen. Fra den gamle overskæring i S-svinget på Langholmvej kan man tydeligt se banens forløb i landskabet både mod byen og ind gennem skoven mod Glæsborg. Også langs Hestehavevej er det stadig tydelige i landskabet, hvor banen har gået. Journalist Anders Riis fra bureauet omtanke.dk fortæller herunder om banen:
	Jernbanen var ejet af Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane A/S. Aktiekapitalen var 2,1 millioner kr., hvoraf under 10 % var på private hænder (den private ejerpost var iøvrigt usædvanlig stor, sammenlignet med andre privatbaner) Resten ejedes af Randers Amt og de sognekommuner, banen løb gennem. Gjerrild station var hovedkontor for banen helt til 1949, med driftsbestyrer Hougaard som stationsforstander. Først da Hougaard gik af, flyttede ledelsen af banen til Grenaa. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i april 1910. og 12.maj 1911 blev Ryomgaard-Gjerrild (30,8 km) åbnet. I 1917 åbnede Gjerrild-Grenaa (12,4 km). I 1949 arbejder et udvalg fra Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane og Ebeltoft-Trustrup Jernbane med driftsfællesskab mellem banerne og Gjerrildbanens indførelse til Grenå st. så Grenå Vest kunne nedlægges. Driftsfællesskabet bliver dog aldrig til noget. I 1955 anbefaler Privatbanekommissionen (nedsat af Folketinget) at RGGJ lukkes. Ejeren af Pindstrup Mosebrug, la Cour, tilbyder at drive banen videre som godsbane for egen regning, men afvises af kommunerne. Med udgangen af jubi 1956 bliver Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa (43,2 km) nedlagt. RGGJ træder i likvidation med et underskud på 794.000 kr. (JBB5905) I starten var den højst tilladte hastighed 45 km/t - senere hævet til 60 km/t. Banen var én af kun to i 1950 eksisterende jydsk/fynske privatbaner, der aldrig fik skinnebusser (den anden var Skagensbanen, der fortsat eksisterer). Man klarede sig med teaktræsbeklædte motorvogne fra DFA/Triangel i Odense, og havde til det sidste damplokomotiver i beredskab til den tungere transport (hvilken der ikke var meget af) Stationernes historie: Stationerne: I 1920'erne reklamerede RGGJ med, at togene standsede ved alle vejoverskæringer for at optage eller afsætte rejsende Ekspeditionssteder: * Ryomgaard - DSB-station, hvor privatbanen havde her en remise (1 spor) * Roligheden, trinbræt åbnet 1933 * Kærende, trinbræt med sidespor, åbnet 1911 * Nimtofte Station * Ramten Møllegård, trinbræt åbnet 1930 * Ramten Station * Dystrup, trinbræt åbnet 1927 * Stenvad Station I vestenden livligt benyttet privat sidespor til tørvefabrikken * Hytten, trinbræt åbnet 1933 * Tranehuse Station * Glæsborg Kær, trinbræt og mergelsidespor, åbnet ca. 1920. Trinbræt først officielt 1933 * Thustrup, trinbræt åbnet 1933 * Glæsborg Station * Albæk, trinbræt * Brøndstrup, trinbræt åbnet 1933 * Gjerrild Strand - 4 km langt privat sidebane (af mange kaldet Tyskerbanen) til stentransporter. Bygget af Organisation Todt, åbnet 7. marts 1943. Stentransporterne fra Gjerrild Strand betød betydelige mængder gods sammen med tørv fra Stenvad 56.000 tons i driftsåret 1953/54. Banen til stranden mistede sin betydning, da skibe overtog stentransporterne. * Gjerrild Station Remise med 2 spor (nu vandrerhjem) samt banens værksted og dræsineskur * Sostrup, trinbræt * Tornled Station - nu privat beboelse (ligger i skovkanten, hvor vejen fra Gjerrild til Veggerslev slår et skarpt sving til venstre. * Voldby Station * Robstrup, trinbræt * Hammelev, trinbræt åbnet 1924 * Grenaa Vest - banens egen station i Grenaa.
Fra: Gjerrild Nordstrands Grundejerforening